AlgeTeknik – Overtagelse fra andet bureau
Mål: Større gennemsigtighed, bedre overblik og struktur samt forbedret udnyttelse af marketingbudgettet
Udfordring
AlgeTeknik er en landsdækkende servicevirksomhed med speciale i algebehandling af tage, facader og fliser. Virksomheden havde gennem en årrække samarbejdet med et eksternt bureau om deres marketingindsats. Men i foråret 2025 blev det besluttet at tage indsatsen inhouse via AddAttention med et ønske om større indsigt, tættere styring, mere fleksibel optimering og fuldt ejerskab over både platforme og den samlede strategi.
Strategi og Setup
a) Strategisk overtagelse og planlægning
Vi startede med at gennemgå bureauets tidligere setup og analysere, hvilke aktiviteter der skabte værdi, og hvilke der kunne optimeres eller igangsættes.
På baggrund af den analyse lavede vi en samlet marketingstrategi med klare mål, kanalprioritering og en konkret eksekveringsplan. Her blev opgaverne prioriteret i rækkefølge, så vi havde en klar plan for, hvad der skulle igangsættes med det samme, og hvad der eventuelt kunne vente til senere.
b) Meta-annoncering
Vi videreførte annonceringen via Meta og justerede løbende målretning og kampagnetyper for at sikre, at budgettet blev brugt mest hensigtsmæssigt i forhold til performance og efterspørgsel.
Vi splittestede både budskaber og formater for at sikre, at de bedste annoncer blev vist for brugerne, og justerede indsatsen i takt med resultaterne.
c) Organisk content og kundedialog
Ved overtagelsen var der ikke en klar plan for publicering af content på tværs af kanaler. Derfor udarbejdede vi en contentplan og begyndte at publicere løbende opslag på AlgeTekniks Meta-side samt producere blogindlæg til hjemmesiden.
Formålet var at styrke både SEO og positioneringen af AlgeTeknik som en faglig og professionel servicevirksomhed.
Derudover igangsatte vi besvarelse af kommentarer og beskeder, hvilket skabte en øget tilstedeværelse, tættere kundekontakt og højere troværdighed i dialogen.
d) Google Ads med fokus på services
Ved overtagelsen fungerede Google Ads-annonceringen allerede godt. Vi videreførte den eksisterende opsætning, hvor kampagnerne var opdelt efter services, geografi og søgeadfærd, og foretog løbende optimeringer for at sikre, at kampagnerne fortsat leverede gode resultater.
Da Google Ads viste sig at generere flere konverteringer til en lavere pris, valgte vi at øge budgettet her og sænke det på Meta. Budgettet blev især allokeret til Performance Max-kampagner, som havde den bedste konverteringsrate.
For at sikre overblik og god styring udarbejdede vi samtidig en medieplan med overordnede budgetter aftalt med AlgeTeknik, inkl. månedlig fordeling pr. kanal og kampagne.
e) SEO-optimering
Ud over produktionen af blogindlæg, der havde til formål at styrke SEO og skabe øget trafik, optimerede vi eksisterende sider med forbedrede tekster, Meta-titler og -beskrivelser.
Fokus var på en mere målrettet brug af søgeord og bedre brugervenlighed i søgeresultaterne. Derudover lavede vi løbende teknisk SEO-optimering – herunder håndtering af 404-fejl, redirects og andre forbedringer for at sikre en sund, teknisk platform.
Indsatsområder for AlgeTeknik
Strategi
Google Ads
Meta Ads
SEO
Content Marketing
Kundedialog
En struktureret og prioriteret indsats gjorde forskellen
Casen med AlgeTeknik viser en overgang fra eksternt bureau til en inhouse løsning via AddAttention, og hvordan det har ført til en mere struktureret og målrettet marketingindsats.
Virksomheden har i dag selv ejerskab over alle deres platforme og værktøjer, og indsatserne prioriteres og justeres løbende baseret på data og behov.
Ved at samle strategi, annoncering, SEO og content ét sted og koordinere det hele via AddAttention, har AlgeTeknik fået en mere effektiv og fokuseret tilgang med klar prioritering af de kanaler, der skaber størst udbytte.
Selvom arbejdet fortsat er i gang, har overtagelsen allerede vist, hvordan kombinationen af indsigt, struktur og fleksibel tilpasning kan føre til både bedre processer og mærkbar effekt.
Klar til at forvandle din trafik til henvendelser?
Med AlgeTeknik viste vi, hvordan en fokuseret og struktureret indsats kan skabe både overblik, fremgang og mere effektiv brug af marketingbudgettet.
Ønsker du mere struktur og bedre effekt af dine nuværende kanaler? Kontakt os i dag og hør, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at få styr på strategi, systematik og synlighed.